Bonusberegneren viser, hvor meget du skal spille for, før en casino bonus kan udbetales, og hvad bonussen i gennemsnit er værd i kroner, når gennemspilskravet er betalt. Vælg et casino fra listen, eller tast dine egne tal.
| Bonus du får | |
| Du skal spille for | |
| Forventet omkostning ved gennemspil | |
| Forventet reel værdi af bonussen |
Sidst opdateret: 5. oktober 2026. Resultatet er et gennemsnit over mange spillere og ikke en forudsigelse af din aften. Du kan tabe hele din indbetaling, før kravet er opfyldt. 18+. Hjælpelinje om spilafhængighed: StopSpillet, 70 22 28 25. Selvudelukkelse: ROFUS. Siden indeholder ingen affiliatelinks.

Sådan regner bonusberegneren
- Bonus = din indbetaling × bonusprocenten, dog højst bonusloftet.
- Beløb, der skal gennemspilles = gennemspilskravet × (indbetaling + bonus), eller × bonus alene, hvis casinoet regner sådan.
- Forventet omkostning = beløbet, der skal gennemspilles × husets fordel. Husets fordel er 100 % minus spillets tilbagebetaling (RTP).
- Forventet reel værdi = bonus − forventet omkostning.
Regneeksempel
| Indbetaling | Bonus (100 % op til 1.000 kr.) | Skal gennemspilles (10 x indbetaling + bonus) | Omkostning ved 96 % RTP | Reel værdi |
|---|---|---|---|---|
| 100 kr. | 100 kr. | 2.000 kr. | 80 kr. | ca. 20 kr. |
| 500 kr. | 500 kr. | 10.000 kr. | 400 kr. | ca. 100 kr. |
| 1.000 kr. | 1.000 kr. | 20.000 kr. | 800 kr. | ca. 200 kr. |
Prøv at ændre RTP til 94 % i beregneren. Så koster gennemspillet 1.200 kr. ved en indbetaling på 1.000 kr., og bonussen er i gennemsnit 200 kr. i minus. Spillets tilbagebetaling betyder altså mere end bonussens størrelse.
Det tager beregneren ikke højde for
- Udsving. Gennemsnittet siger intet om den enkelte aften. Du kan tabe alt eller vinde mere.
- Spil, der ikke tæller med. Live casino og bordspil er ofte undtaget fra gennemspillet.
- Maks. indsats. Hos Quick Casino og Swiper er den 36 kr., hos Royal Casino og Kapow Casino 100 kr.
- Fristen. Alle casinoer i listen giver 60 dage.
- Free spins. Tilbud som Kapow Casinos 200 spins regnes anderledes og er ikke med i listen.
Læs videre
- Casino bonus: sammenlign vilkårene
- Licenstjek: har casinoet dansk licens?
- Casino med dansk licens
- Ansvarligt spil: hjælp og grænser
- Forsiden
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er RTP?
RTP står for "return to player" og er den andel af indsatserne, et spil i gennemsnit betaler tilbage over meget lang tid. Den står i spillets hjælpetekst.
Kan en bonus være mindre end nul værd?
Ja. Hvis du gennemspiller på spil med lav tilbagebetaling, koster kravet i gennemsnit mere, end bonussen giver.
Hvorfor er standardtallet 10 gange?
Fordi 10 gange er det højeste gennemspilskrav, et casino med dansk licens må have.
Kilder
- Velkomstvilkår hos betinia.dk, betoro.dk, kapowcasino.dk, quickcasino.dk, royalcasino.dk og swiper.dk. Læst 5. oktober 2026.
- Markedsføring af spil, Spillemyndigheden. Læst 5. oktober 2026.